HOFNARREN OG PROPAGANDISTEN
Litografier og avis til Berlingske Kunstforenings 75 års jubilæum
Tekst fra avis:
"Da Berlingske Kunstforening bad mig udarbejde to tryk, tilrettelagde jeg arbejdet omkring to figurer, som både står i tæt relation til hinanden og som i kombination afspejler sammenhængen. Kunstforeningen hører til i et stort mediehus, der i kraft af en usædvanlig lang historie og en central rolle som borgerlig samfundsdebattør og nyhedsformidler har været tydelig medforfatter på vores fælles grundfortællinger igennem århundreder. Folkene i huset ved om nogen, at sandheden kan siges på mange måder, og at den måde man vælger, får mærkbare konsekvenser. Berlingske står derudover i dag, ligesom alle andre medieaktører, i en hypervirkelighed, hvor alting i stigende grad medieres af alle. Det er denne skabende fortællerrolle, dette tilvalg af bestemte sandheder, denne hypermedierede virkelighed og samspillet imellem dem, værkerne handler om.
Litografier og avis til Berlingske Kunstforenings 75 års jubilæum
Tekst fra avis:
"Da Berlingske Kunstforening bad mig udarbejde to tryk, tilrettelagde jeg arbejdet omkring to figurer, som både står i tæt relation til hinanden og som i kombination afspejler sammenhængen. Kunstforeningen hører til i et stort mediehus, der i kraft af en usædvanlig lang historie og en central rolle som borgerlig samfundsdebattør og nyhedsformidler har været tydelig medforfatter på vores fælles grundfortællinger igennem århundreder. Folkene i huset ved om nogen, at sandheden kan siges på mange måder, og at den måde man vælger, får mærkbare konsekvenser. Berlingske står derudover i dag, ligesom alle andre medieaktører, i en hypervirkelighed, hvor alting i stigende grad medieres af alle. Det er denne skabende fortællerrolle, dette tilvalg af bestemte sandheder, denne hypermedierede virkelighed og samspillet imellem dem, værkerne handler om.
|
|
Den ene figur - det ene tryk - er hofnarren, som er evigt lumsk og drillesyg og gerne vender virkeligheden på hovedet blot for eksperimentets skyld. Hofnarren var den eneste, der kunne tillade sig at spotte kongen og sige tingene som de var. Han repræsenterer en legende skaber og er også den, der afslører magtens grinagtighed. Samtidig var han selv en del af det hof, han udfordrede og lavede grin med. Han måtte affinde sig med at være den evige outsider og weirdo og det er ikke tilfældigt, at han ofte var fysisk deformeret. Hofnarren er den institutionaliserede freak, som i kraft af sin afvigelse opretholder normaliteten for alle andre. Han er den afvigende klovn, heks, satiretegner, shaman, sandsiger eller kunstner, som skiftende tiders samfundsformer og institutioner altid har haft brug for, for at opretholde normer. Freaken er udenfor, men har til gengæld hul igennem til den næste verden og ved, at virkeligheden er en leg - en konstruktion, som kan ændres, hvis man blot stikker hovedet ud gennem denne verdens himmelhvælving.
Den anden figur - det andet tryk - er den amerikanske propagandaekspert Edward L. Bernays, som ikke er kendt af mange, men som ikke desto mindre var en af forrige århundredes mest indflydelsesrige personer. Han var aktiv fra begyndelsen af 1900tallet, hvor propaganda endnu ikke var blevet et fyord, og han vidste, at virkeligheden i dén grad kan kan medieres, moduleres og iscenesættes. Han vidste også før de fleste andre, at menneskedyret i højere grad er styret af dets følelser end af dets intellekt. Bernays var nemlig nevø til Sigmund Freud, ophavsmand til psykoanalysen, og benyttede sig flittigt af onklens nye ideer om mennesket som drift- og impulsstyret i sin propagandavirksomhed. Bernays er i værket afbilledet iført en “fancy-kjole” af den slags, man i 1800tallets England udformede til særlige kostumeballer for at slippe for tidens tvangspåførte frigiditet. Kjolen er autentisk, men fra en anden tid end Bernays, og dens tema er fotografi og billeder. “We don’t deal in images, we deal in reality”, sagde Bernays drilsk og understregede dermed iscenesættelsens store potentiale og den uundgåelige sammensmeltning af virkelighed og billede.
Den anden figur - det andet tryk - er den amerikanske propagandaekspert Edward L. Bernays, som ikke er kendt af mange, men som ikke desto mindre var en af forrige århundredes mest indflydelsesrige personer. Han var aktiv fra begyndelsen af 1900tallet, hvor propaganda endnu ikke var blevet et fyord, og han vidste, at virkeligheden i dén grad kan kan medieres, moduleres og iscenesættes. Han vidste også før de fleste andre, at menneskedyret i højere grad er styret af dets følelser end af dets intellekt. Bernays var nemlig nevø til Sigmund Freud, ophavsmand til psykoanalysen, og benyttede sig flittigt af onklens nye ideer om mennesket som drift- og impulsstyret i sin propagandavirksomhed. Bernays er i værket afbilledet iført en “fancy-kjole” af den slags, man i 1800tallets England udformede til særlige kostumeballer for at slippe for tidens tvangspåførte frigiditet. Kjolen er autentisk, men fra en anden tid end Bernays, og dens tema er fotografi og billeder. “We don’t deal in images, we deal in reality”, sagde Bernays drilsk og understregede dermed iscenesættelsens store potentiale og den uundgåelige sammensmeltning af virkelighed og billede.
|
|
Både propagandamesteren og hofnarren manipulerer og skaber vores fælles verden. De fremstiller realiteter og justerer dem efter forgodtbefindende. De bryder ud af boblen og roterer kloden på en lillefinger. Fordi de kan og fordi de kender den skabende kraft i forestillinger, forventninger og billeder. Vi er blot deres legetøj, indtil vi opdager, at de er os - at vi selv indeholder begge figurer og at vi selv kan lege med. Hvadenten vi spiller på den sorte hest eller den hvide - den kyniske Bernays eller den legesyge hofnar - er skaberkraften indenfor rækkevidde og den indre freak vågen. Berlingeren er en freak, jeg er en freak, du er en freak og scenen er åben...
Hvad skal vi lege idag?"
Hvad skal vi lege idag?"
Træsnit af ukendt kunstner fra den franske astronom Camille Flammarion’s bog ”L’atmosphère: météorologie populaire” (1888)
|
“The jesters were given a power that no other person in the kingdom was granted: the power to openly mock any noble he saw fit, even the King or Queen. So long as it was done in
a jesting manner, a jester could get away with poking fun at any of the nobles shortcomings.” - Troy Depue, middelalderhistoriker ”Medieval Jester - More Than Just a Fool”, 2015 |
“The conscious and intelligent manipulation of the organized habits and opinions of the masses is an important element in democratic society. Those who manipulate this unseen mechanism of society constitute an invisible government which is the true ruling power of our country. (...) we are dominated by the relatively small number of persons (...) who understand the mental processes and social patterns of the masses. It is they who pull the wires which control the public mind.”
- Edward L. Bernays “Propaganda”, 1928 |
“During the Victorian era, fancy dress balls were one of the grandest and most fashionable ways for a society hostess to make her mark. These magnificent, costumed affairs were widely reported in 19th century newspapers, with a great deal of attention paid to who was wearing what.”
- Mimi Matthews, forfatter mimimatthews.com, 2016 |
