KIRKEGÅRDSVEJ

Gavlmaleri, 2021

Lige her lå i sin tid kolonihaveområdet Bredegrund, som var lokale arbejderes frirum og gav dem adgang til natur og køkkenhaver. Her kunne man slappe af og være sammen i fritiden. Senere kom den legendariske Klub 47, som var et unikt og kreativt frirum for lokale unge igennem årtier. Der var ”højt til loftet” i Klub 47 og den blev bl.a. et vigtigt springbræt for mange professionelle musikere og kunstnere. Gavlmaleriet blev til efter en længere udveksling med engagerede beboere i huset, andre lokale, Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv, Bibliotekshuset Rodosvej og ikke mindst Niels “Turbo” Jørgensen fra Klub 47.